(Et forsinket blog-inlæg)
Jeg går i seng kl. 21. Helt sikkert .. Nu er klokken så 01.54, og jeg sidder og prøver at få det hele til at hænge sammen. På en ussel søndag.
En søndag, der blev brugt på en meget lang arbejdsdag. Normalt er 7-8 timer da til at holde ud, men når man er en suicide-tømmermænds-ramt mig, så er det fa’me ikke til at holde ud. Overhovedet ikke. Og så sker det forfærdelige – så går der fuldstændig hykleri og hypokondri i den. Jeg bliver så overdrevet ynkelig, at selv diverse emo-kids godt kan pakke sammen. De kommer nærmest til at fremstå som de mest selvsikre mennesker i forhold til mig.. Ja, se selv! Det er helt galt.
Nåh ja okay, arbejde var faktisk meget hyggeligt på nogle punkter. Takket være søde kollegaer, kunne jeg køre hjem med et smil på læben – og det er jo egentlig ret rart!
Selvfølgelig er der altid en grund til en søndag med ustyrlige tømmermænd. I denne weekend findes grunden både fredag og lørdag. Vardes årlige hyggelige ’by-fest’ Open Air. En masse gamle fulde mennesker, ikke overdrevet godt musik og absolut ingen mennesker, som man IKKE kender! Det lyder helt fantastisk ikke? Det helt fantastiske ved Open Air er bare, at man får lov til at hygge og skabe sig med nogle af de mennesker, der betyder allermest. Venner og familie! Ja, jeg klager sgu ikke. Igen i år var det en succes uden lige. I thank you all. Når man er vant til at se nogle bestemte mennesker 5 gange i ugen, så er det meget mærkeligt at undvære dem i næsten to måneder. Og så er det, man værdsætter et event som Open Air, der sådan kan ryste os sammen igen. Meget socialt og sådan, men egentlig ret hyggeligt!
Well, egentlig regnede jeg med, at jeg skulle bruge min aften på at høre dejligt, lækkert og nyt musik, men alligevel endte jeg med et par corny pop-ballader, fordi de lige minder én om et eller andet. Søndag er altid den dag hvor man kommer til at sidde og tænke alle de tanker der for længst skulle have været glemt. Og så tænker man i et kort sekund, om der er en mening med, at de tanker der burde være glemt, alligevel ikke er glemt. Jeg tror det ikke.
Alligevel hører man gamle sange, der minder én om de ikke forglemte tanker. Hvor er det dog forfærdeligt. Der er jo ikke noget værre, end at høre en sang i en givent dårlig situation – den er ødelagt for evigt. Derfor er jeg begyndt at vælge min bad-situations-songs med omhu. Jeg går straight efter de altid brugte love-songs/utrolig irriterende pop ballader.Ja, jeg nævner bare i flæng: Against All Odds, It Is You, Dreaming With A Broken Heart ... Yeah, you know what i'm talking about!
Det er en evil guilty pleasure, som jeg især besidder om søndagen. Det er i sandhed ganske forfærdeligt – men bare rolig, mandag er det hele glemt.
Top fem over lovesong, man ikke vil have ødelagt:
1. Jeff Buckley - You & I
2. Bright Eyes - No Lies, Just Love
3. Thomas Dybdahl - U
4. Antony & The Jhonson - Fistful Of Love
5. The Cure - Pictures Of You
klokken er nu 02.05
Ja, nogle søndage bliver senere end andre. Desværre!
How to smile on this Sunday:
- The Hype Machine www.hypem.com
- Grizzly Bear !!!
- Live at Sin-é
- Jørgen Leth, Mikael Simpson og Frithjof Toksvig - Vi sidder bare her (intrumental)
- One Tree Hill (I DEN GRAD!!)
Over and out ... mangler 4 afsnit OTH af sæson 6 - things to see!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar