søndag den 28. marts 2010

Blogs er for dem, der keder sig!




Fy for satan bloggen har stået stille siden vi skrev 10 efter 20 på kalenderen! Nu var det heller ikke ligefrem et nytårsforsæt at skulle blogge voldsomt meget, men ligefrem at lade det stå helt stille – det er i grunden også ærgeligt… ærgerligt siger min stavekontrol til mig! For en i … har jeg stavet dette trælse, irriterende, skammelige, kreperlige, skændige ord forkert hele mit liv? Jeg er i chok. Siden hvornår har det forpulede r sneget sig ind i det ord? Satans.

Immerweg. Højskolelivet bliver nydt i fulde drag. Det er ganske dejligt at bruge sin tid med dejlige mennesker, dejlige aktiviteter og alt det andet dejlige, hvilket også er grunden til, at jeg ikke har haft overskud til at blogge. Overskud er måske så meget sagt, men jeg har i hvert fald ikke kedet mig nok til at blogge. For blogs er kun for dem, der keder sig!

Det er jo en søndagsblog, og nu er jeg alligevel er i gang med at blogge, så hvorfor ikke tage den i det korrekte spor? Søndage herovre er vidt forskellige fra dem derhjemme. Der er faktisk tale om en søndag1 og en søndag2. Lad mig analysere:

Søndag1:
Finder sted i det man højst sandsynligt vil kalde sin hjemby. Består oftes af tømmermænd, der skyldes 1) For mange provinsøl (cultshakers mm.) eller 2) Gode dyre drikkevarer (vin og sprut). Efter en lækker morgenmad, højst sandsynligt serveret af ens mor, bades der, med tankerne fjernt fra klimaproblemer, i ½-1 time. I en ren brusekabine. Tømmermændene bliver plejet ved at ligge på sit teenageværelse med gardinerne trukket for og lyset slukket (I nogle tilfælde kan tv’et dog være tændt). Aktivitet er bandlyst!


Søndag2:
Finder sted i, hvad der i dette tilfælde, er en højskole (andre sociale anstalter kan også bruges).Består altid at tømmermænd, der kun skyldes alkohol til under en 20’er. Fx øl fra værtshus. Kan i få tilfælde faktisk også skyldes seriøst alkohol – som en drink til under en 20’er. Morgenmaden kan være 7.15 og benyttes alligevel aldrig af nogen. Måske dem, som lige er kommet hjem med bussen. Efter at have sovet ud (hvor end man beslutter sig for at sove), kan der nydes et ok langt bad … i det beskidte og ulækre fællesbadet sammen med alle de andre mennesker. Tømmermændene bliver plejet ved at smide en film på i 5’eren, imens der flades ud på en ordentlig bunke madrasser. Bliver dette kedeligt i længden kan man, med hjælp fra en, der kan redde liv i svømmehallen (livredder), åbne poolen og tænde saunaen. Aktivitet er ok … så længe det ikke er aktivt.


Søndage er slet ikke så ærgelige … ærgerlige(!) herovre.


Nu vil jeg færdiggøre skidtet, da en pose junk er kommet ind af døren. Tjek

How to smile this Sunday:
- Det var en god aften i går ... i fredags og i torsdags.
- At blive glemt af folk man har aftalt en tur til mc'en med - er røvnedren, men at få mad bragt direkte til værelset - ER NICE!
- Hyggestund på værelset
- En hel uge som efterskolelærer var fo' nice!
- Fælles paradisewatching
- Broken Bells
- Dizzy var fucking awesome
- Nyt pift til garderoben for sølle 700 boobs
- PP'er hver halve time i går



fredag den 1. januar 2010

Årets første indlæg




Yeshhh..

Jeg havde ellers en fremragende idé om et award 09 koncept, jeg gerne ville ha' offentliggjort, men grundet usandsynligt dovenskab og mangel på materiale til ovenstående idé, gik planen lidt i vasken, da vi nu har rundet det skarpe hjørne af 2010. Eller tyve-ti, som min mor mener man i moderne sprog skal kalde det. Lidt ligesom at jeg var født i nitten-halvfems. Vi kan kalde det en renæssance.

Til gengæld - mine damer og herre - har jeg fundet på noget andet. I skal selvfølgelig ikke snydes for listelegen, så jeg har lavet en liste over absolut NO GO's 1. januar. Bare sådan lige apropos.


  1. My very first[indsæt her random ting] in 2010.
    Legen er ustyrlig sjov i starten – til sidst er man ved at gå amok over alle de nye spændende ting man foretager sig. My very first blog in 2010, my very first bath in 2010, my very first ’aaarrhhgg’ in 2010.. keep ‘em coming!


  2. Folk der prøver at berolige med sætningen “Det er også en dag i morgen” ..
    Arh, det tror jeg nu ikke lige! Jeg ligger på kanten til død..


  3. Folk uden tømmermænd med psykopat meget overskud.
    Nej, støvsugning er ikke en aktivitet i dag.


  4. Feel-good reklamer
    Rygestop, tilbud på frugt i Fakta, fitnesscentre osv osv. Nej tak, jeg har tømmermænd!


  5. Hej Matematik!
    Ikke fordi de ikke altid er no go, men specielt i dag. I'm sorry Rasted + friends, men konceptet Hej Matematik! holder ik
    ke, har aldrig holdt og vil for guds skyld aldrig komme til at holde. Og nej - der er ikke party i provinsen!

  6. Mystiske pletter, -billeder, -forglemte situationer.
    Hm .. There's something mysterious about this New Years eve.

  7. ALT (undtagen tømmermændene) er helt i bund.

  8. Der er alt for meget godt i tv'et, og man kan kun se én kanal af gangen. Hvor er mit TiVo, når jeg skal bruge det?


Hvis jeg selv skal sige det, så var det en rimelig god top 8. Og det er årets første top 8. Og det var årets første sætning hvor jeg skrev at .....
See?


Godt nytår!


How to smile this ... hvad dag er det i dag?:
- Tv. Masser af tv! Især når de sender en masse afsnit af Gossip Girl på Kanal 4. Oh yes.
- Ustyrligt nasty billeder fra i går. No way facebookmaterial
- Der er 5 dage til højskole. Det er rimelig rart
- Department of Eagles - No One Does It Like You
- Man har seriøst en undskyldning for at fede den en hel dag, og de andre synes det er ok.