søndag den 20. september 2009

Søg og du vil finde



Siges det ...
Da jeg i dag skulle køre hjem fra arbejde, og derfor skulle bruge mine nøgler, skulle jeg på rejse i min taske - hvilket var et meget større projekt end jeg havde regnet med. Derfor har jeg brugt min aften på at rydde op i dette forjættede land.
Man skal bestemt ikke kimse af indholdet af en dametaske, se selv den kronologiske liste:

- Et par Nike sneaks
- En hue
- Et par handsker
- Make-up pung
- To stykker un-known emballage
- En børste
- Et gult sjippetov
- En pink stof-elastik
- En mørkegrå strømpe
- Mobiloplader til Sony Ericson
- En sort t-shirt
- En tom tyggegummi pakke
- En ledning-dims til min telefon, så jeg kan høre musik
- En sort strømpe
- Et par benvarmere
- Gucci Rush parfume
- En Egekilde med brus (måske er det der brus lidt overvurderet pt)
- En tom Christina Aguilera parfume, som tilhører min søster. Hov
- En Nokia-oplader .. Hm?
- En kuglepen
- Min pung
- To andre kuglepenne
- Et låg til - ?
- Min gamle Nokia telefon.. aaaaah!
- En næsespray
- Dior Pure Poison parfume
- Et stykke Senses tyggegummi papir
- Et papir med kundenummeret 40
- Kort til London Underground fra den 15. juni
- Kuponer til McD.. Hvor fanden har jeg dem fra?
- Et Open Air Partout armbånd
- Vikarseddel fra i tirsdags
- En køkkenelastik og en hårelastik
- En rød kuglepen
- Den anden sorte strømpe
- En 'To do-liste' fra tirsdag den 25. august. Hvoraf fem punkter ikke blev gjort.
- That time of the month box
- En sølvpapirskugle
- Prismærke fra H&M
- Manualen til et par svømmebriller
- Maom slik-papir
- Et stykke papir med en reminder om arbejde den 20. august
- En kvittering fra Københavns Hovedbanegård
- Den tredje sorte strømpe. Hm, der er noget, det ikke stemmer helt overens.
- Et Gosh make-up spejl
- En lyserød lighter
- En tampon
- En læbepomade med solfaktor
- Unknown papir
- En kvittering fra Stereo Studio i Esbjerg for Mews nye plade, hvor Edith ekspederede mig.
- En kuglepen
- One penny
- En hårnål
- Five pence
- En tom pakke smøgs
- En ring
- Tre hårelastikker
- One penny
- En masse skidt i bunden
- En solskinspudder


Ja sikke en fangst jeg fik mig der. Jeg fandt da min oplader, og min skraldespand blev fodret. Ikke dårligt! Det er alligevel utroligt hvor meget der kan være i sådan en lille taske, men det er nu meget praktisk.



En meget hektisk uge er gået, hvoraf alle dage er gået med arbejde henholdvis som lærervikar på Lykkegaards -og Jacobiskolen, i golfen og i Sillasens Hus. Work equal money equal højskoleophold til mig - Jatak! En masse arbejde, og heldigvis også en masse gymnastik, har resulteret i at der ikke er blevet tid så meget andet sjov og ballade. I torsdags var jeg dog så ovenud heldig at få lov til at tilbringe nogle timer sammen med Malene Madsen, som blev brugt på en tur til Esbjerg for at få købt mig en DAB-radio med cd-afspiller og docking station til iPod - Ikke dårligt! Dog skulle man for at få byttet sin gave om til dette vidunder igennem en flok Elgiganten medarbejdere med en IQ svarende til et spædbarn. For saten nogle kegler! En 'betjening' af to debile hankønsvæsener resulterede i en meget bitter mig, der endte med at smide pengene hos dem, fordi de desværre havde hvad jeg var interesseret i. At touch-funktionen så ikke virkede og jeg måtte tilbage for at have den byttet til en ny, gjorde bare heller ikke situationen meget bedre.

Derudover tror jeg faktisk ikke, der er sket så super meget andet opsigtsvækkende.
Nu skal jeg fanderme i seng efter en hård weekend med sene vagter.

Au revoir et bonne chance


How to smile this Sunday:
- Oprydning i sin taske er faktisk ganske rart
- Nye afspilningsmuligheder til sit musik - yay!
- At mit 14"ers snart bliver skiftet ud med noget større. Aner ikke hvor stort, men større!
- Kolde morgener resulterer i handsker og hue samt god musik i ørerne - ikke dårligt
- Kolde morgener resulterer også i, at man har mulighed for at bruge store dejlige varme trøjer. Mmm..
- En koncert med Florence er i sigte, Yessir
- Min dyne og en kop the

Ps. Måske man skulle prøve at lytte til Muse's nye album. Jeg er skeptisk, men det skader jo ikke at give det en lille chance.
Er man derimod til noget helt andet, som er psykopat lækkert, så burde man altså liiige tjekke dette link:
http://www.youtube.com/watch?v=uKJeLG8-M5I
Ej seriøst - GØR DET GØR DET GØR DET!

søndag den 13. september 2009

In a Sentimental Mood




Endu engang søndag, og denne gang med besøg af tømmerjones blandet med en omgang forkølelse, men dog heldigvis en hel søndag, uden noget som helst at lave. Har vist sådan cirka, været oppe af min seng fem gange. To af gangene for at spise.
Det eneste lidt negative ved ikke at have noget at lave, er dog at der absolut er intet godt i kassen. Lidt fodbold, diverse kedelige genudsendelser etc.
Heldigvis valgte tv2 at sende 'Prime' endnu engang. Skøn skøn søndags-film fra 2005. Alt for mange dejlige melankolske sange, en masse kærlighed og et typisk plot, men den er altså bare alt for hyggelig. Og så gør det jo heller ikke noget, at der er rig mulighed for at sende drømmende blikke af sted mod skærmen og Bryan Greenberg. Mums! Han er sgu en lille cutiepie.

Skyld i søndagens jones er en helt vildt skøn aften i går, som blev brugt på af fejre min fødselsdag blandt en masse dejlige mennesker, som man desværre ser alt for lidt til.
Dejligt mad, vin og hygge blev efterfulgt af en bytur i Varde by, som endnu engang skuffede big time, men sådan er det jo. Hvad kan man dog også muligt forvente af en by med 13.000 indbyggere på en lørdag? Hm.
Trods en lidt skuffende bytur, var det er helt fantastisk aften. I thank you.

Endvidere er mit crib nu 90% færdigt, hvilket jo er rimelig lækkert. Der mangler en hylde og to plakater, så det skulle være muligt snart at se en ende.



Der er en ting ved søndage, som jeg har undret mit en smule over. Der er et eller andet ved melankolsk musik og søndage. Det er som om, at jeg altid got the blues den sidste dag i ugen. Normalt kan jeg da også sagtens høre smooth jazz og skønne ballader, men lige præcis om søndagen er det efterhånden rent kutyme. Jeg er en sucker for melankoli all over the place!
Jeg tænder stearinlys og afdæmpet hyggebelysning, laver the, smider noget lækkert musik på sætter putter mig godt ned under dynen. Jeg ved ikke om det er fordi søndage tit giver mulighed for ikke at lave noget som helst andet end at koble helt af, og at jeg så gør det ved at være super-melankolsk. Det er jo ikke fordi jeg er totalt emo-like, og sidder og har ondt af mig selv - jeg hygger mig tvært i mod bare. So what to do? My Sunday totally got the blues!


How to make it blue this Sunday:
Rachel Yamagata - I Wish You Love
Il Tempo Gigante - Blue Bird
Antony and the Johnsons - Blue Angel
Ryan Shore - Prime Suite
Ray LaMontagne - Shelter og Lesson Learned
Death Cab for Cutie - I Will You into the Dark
Stacey Kent - Isn't This a Lovely Day
Louis Armstrong & Ella Fitzgerald - Summertime
Duke Ellington & John Coltrane - In a Sentimental Mood


Halvdelen af sangene er fra den film jeg så i aften, vis soundtrack er helt fantastisk og passer perfekt til søndage. Mange af mine søndage har fulgtes godt ad med dette film-soundtrack.


Jeg skal have skiftet stearinlysene ud og hygge lidt videre.
Have a sentimental Sunday!

But..
How to smile this Sunday:
- At man skriver sætninger 'To lange får" i scrabble.
- Dejlige veninder og uendelig lange samtaler
- Casper og Mandrilaftalen boxen, som jeg fik af Stage og Nelli
- At Sara Louise har givet mig en billet til Florence and the Machine på Lille Vega d. 11. oktober. Kan absolut ikke vente!
- At man gerne må være blue om søndagen, og at jeg i den grad udnytter det.
- www.thedoghousediaries.com



I wish you all a blue Sunday


tirsdag den 8. september 2009

Da søndag blev til tirsdag, og en søndags-blog pludselig ikke var en realitet.



Beklager, men det har vist ikke gået stille for sig.
Den sidste uges tid har stået på konstant arbejde og gymnastik. Noget bedre end andet.
Dette års udtagelse til repholdet blev simpelthen ikke realiseret, og sådan kan det jo desværre gå. Meget skuffet må man videre i livet.
Det er nu ikke fordi der sker forfærdelig meget i min tilværelse. En helveds masse arbejde på golfen samt et helt nyt erhverv som lærervikar, hvilket er ganske spændende.
Derudover er gymnastiksæsonen endelig gået i gang, og det kan i den grad mærkes på min krop. I dag, efter juniortræning og Ølgod unge piger i går, har jeg været nødsaget til at trille ud af sengen, fordi jeg absolut slet ikke kunne røre mig. Ingen overdrivelse her, I'm speaking the truth.

Efter at man sådan er gået hen og blevet en rigtig working bitch, har jeg opdaget en helt ny side af mig selv - smalltalking!
Når man står i ti timer i restauranten i golfklubben, får man sat sine smalltalk evner på prøve. Jeg er efterhånden blevet lidt af en haj til at snakke om vejret, situationen ved diverse huller, og om hvorvidt Royal eller Royal Classic er bedst. Og det er jo bare i sådanne situationer, at man priser sig lykkelig for at man har brugt 3 år af sit liv på gymnasiet, så man virkelig kan gøre brug af sin kundskab.

Det er nu ikke fordi, jeg synes der er ustyrligt meget at skrive om på bloggen i denne omgang. Er ved at være inde i en ret så vild rutine, som består af vikarjob om formiddagen, arbejde i golfen om aftenen eller gymnastik. Men sådan skal det jo altså være. Man må jo ofre sig, hvis man skal ha' sparet en formue sammen inden januar. Jeg er virkelig bare ikke en fan af det der arbejde, men det nytter sgu ikke noget.

I have absolutely nothing on my mind this time ..
Og derfor tror jeg bare jeg slutter den her. Der er ikke så meget fis i at blogge, når man ikke har noget at sige. Næste søndag bliver en tømmermandssøndag, så der skulle være rig mulighed for et lidt mere spændende indlæg.

How to smile this "Sunday":

- 2 dage til min fødselsdag :)
- Snart færdigt crib i sigte. yeah!
- Sov forhelved, sov!!
- Penge på kontoen
- Ida Corr - U Make Me Wanna - den går altså lige i fødderne!
- Sia - Gimme More - Cover version af Britney nummer. Tjek det her:
http://www.youtube.com/watch?v=RrwV3TrFZA4




Jep, så kedeligt kan det faktisk gøres ...
Nu skal jeg fandme se 'Singleliv'! yeaaahh